Nye hjem – tid til ikke afsked men på gensyn

Så er tiden kommet til at hvalpene skal ud i verden,og de kan nu flytte hjemmefra.

banden

Den første, som blev hentet var Crumble, der i mellemtiden har skiftet navn til Anthon. Han flytter ind til Anja i København. Vi er sikre på, at han vil få det så godt, og at Anthon og Anja vil blive et skønt makkerpar.

IMG_0549

Den næste som flyttede var Coco, hun skulle hjem til Anette, Claus og Minitha, og deres coton Kiva. Det var lige stedet for Coco, hun har hele tiden mest af alt holdt af at tulle rundt i hælene på mor Lily, så hun vil få det dejligt med at blive holdt med selskab af en anden  dejlig coton.

Coco 8 uger c

Alva havde også fundet sin familie troede vi, men de sprang fra i sidste øjeblik, og vi skulle ud og finde en ny familie til hende. Vi syntes, vi havde travlt, fordi vi var begyndt at holde forfærdelig meget af Alva, og vi var bange for, at det ville blive for svært at sige farvel til hende. Heldigvis meldte Celia og hendes dejlige familie i Ørestaden sig. Lille livlige Alva vil have masser af muligheder for at lege og blive kælet for af de søde børn.

DSC_0148

Og hvad så med Albi?

Hende beholder vi selv. Den er klassisk, at man beholder en tæve fra det første kuld. Så hvorfor anstrenge sig for at gøre tingene anderledes?

IMG_0700

Hånden på hjertet, så tror jeg ikke, at vi havde kunnet sige farvel til de andre hvalpe, hvis vi ikke vidste, at vi beholdt en hvalp selv. Så Albi får lov til at vokse op sammen med sin mor. Vi glæder os til en sommer med masser af mor-datterhygge.

IMG_0695